ANNE SPAABÆK DIPPEL

Kl. 7.30 vågner jeg til lyden af kirkeklokker fra alarmen. Ofte har jeg været vågen siden kl. 6.30, når lyset rammer mit hoved eller når ørepropperne ikke kan dække hanens morgengal hver morgen. Når hønsene står op, vækkes alle. Hvis ikke jeg var helt vågen, så bliver jeg det, når jeg åbner for bruseren og det kolde vand siver ud. Mavens rumlen bliver højere og højere, og jeg begiver mig ud i køkkenet, for at lave morgenmad. Jeg har bragt havregryn og syltetøj med fra storbyen, så jeg har hele 2 varianter jeg kan vælge mellem. Enten koges havregrød, hvor der er godt med salt og sukker, for smørklatten findes ikke. Eller, spiser jeg et lyst brød med syltetøj. Eleverne er taget i skole, så tilbage på kollegiet er der søndagsskolelæreren og mig. Efter morgenmaden er det tid til at nyde morgensolen. Jeg har en fast plads foran hønsene midt i solen, hvor jeg får dagens D-vitamin. De andre synes jeg er lidt skør, fordi jeg opholder mig frivilligt ude i solen. Formiddagen bruges på forber

Det buddhistiske land, Cambodja, rummer kun omkring 1,5% kristne. Ud af 16 millioner mennesker, er det rundt regnet, ca. 240.000 mennesker, der er kristne. 240.000 lyder og er også mange mennesker, men set fra et større perspektiv, så er det en meget lille procentdel. Historie Når jeg tænker ”Cambodja”, er der to forskellige billeder, der titter frem i hovedet. Dels ser jeg idyllen fra de store og mægtige buddhistiske templer, og ruiner fra det største tempelområde, Angkor Wat. Og dels ser jeg Cambodjas mørke og blodige fortid under Pol Plot og De Røde Khmerers styre. Fælles for begge billeder er, at de er sande. Cambodja rummer netop begge dele og har de sidste 40 år, skulle opbygge et land helt fra bunden.  De første kristne kom til Cambodja for ca. 100 år siden. Godt 50 år senere stod hele landet i flammer. De frygtede Røde Khmerer og dets regime fik for alvor magt over landet. Hele nationen blev slagtet og massakreret, og landet var ødelagt. Manden, der stod i spidsen for fo

Sidste uge har været fuld af mange oplevelser. Har valgt at sætte lidt ord på hele min uge, for der er sket på meget. Har sammensat en video af små glimt, som du kan se i bunden af opslaget. I denne uge har der både været ferie/fridage og et andet vigtigt arbejde som provstivolontør end blot undervisning. Lørdag d. 28. september flyttede jeg tilbage til Phnom Penh for at holde lidt ferie. Jeg havde de seneste 3 uger levet af ris, æg, suppe og kogte grøntsager, så at komme tilbage til storbyen, med vestlig mad, var tiltrængt. I fire dage kunne jeg nyde dejlig mad, slappe helt af ved poolen, og bare holde fri. For onsdag morgen mødtes jeg med Anne Mette og Peace Bridges Organization (PBO), som er en partner Danmission samarbejder med. Her hoppede vi på bussen, som satte kurs nord på mod Siem Reap. Efter godt 6 timer ankom vi til et katolsk refleksionscenter. Den røde markering indikerer hvor Siem Reap ligger Stilhed, ro og fred er tre ord, der beskriver stedet godt. Et grøn