At være nybagt kristen

Det buddhistiske land, Cambodja, rummer kun omkring 1,5% kristne. Ud af 16 millioner mennesker, er det rundt regnet, ca. 240.000 mennesker, der er kristne. 240.000 lyder og er også mange mennesker, men set fra et større perspektiv, så er det en meget lille procentdel.

Historie

Når jeg tænker ”Cambodja”, er der to forskellige billeder, der titter frem i hovedet. Dels ser jeg idyllen fra de store og mægtige buddhistiske templer, og ruiner fra det største tempelområde, Angkor Wat. Og dels ser jeg Cambodjas mørke og blodige fortid under Pol Plot og De Røde Khmerers styre. Fælles for begge billeder er, at de er sande. Cambodja rummer netop begge dele og har de sidste 40 år, skulle opbygge et land helt fra bunden. De første kristne kom til Cambodja for ca. 100 år siden. Godt 50 år senere stod hele landet i flammer. De frygtede Røde Khmerer og dets regime fik for alvor magt over landet. Hele nationen blev slagtet og massakreret, og landet var ødelagt. Manden, der stod i spidsen for folkemordet, var Pol Plot. Cambodja skulle omvendes til et samfund, der kun havde fokus på landbrug. Det betød, at alle der boede i byerne, alle der havde en uddannelse, alle der var religiøse skulle henrettes. På blot 2 dage blev byerne tømt, og det flød med lig og mange tusinde sårede mennesker i gaderne. Resten skulle arbejde i rismarkerne, men under så kummerlige forhold, at de fleste gik bort af det. Mareridtet sluttede i år 1979 og Phnom Penh, der nu var en fuldstændig spøgelsesby, skulle i gang igen. Landet har udviklet sig markant de sidste 40 år, og udvikler sig stadig dagligt den dag i dag. 

Et af de mange templer: Angkor Wat

Fængsel i Phnom Penh. Tortur og henrettelser har fundet sted i massevis

Den unge og lille religion

De sidste 20 år har kristendommen blomstret i Cambodja, som den unge og lille religion. De fleste kristne er første-generations-kristne, og har kun været det i få år. Der er bygget små kirker rundt omkring i Cambodja, og det mærkes tydeligt for mig, at kristendommen er så ung. Det mærkes for det første på den måde, de læser Biblen på. Biblens og Guds ord læses meget bogstaveligt og der er ikke plads til fortolkning (endnu). De er så nye i troen og måske usikre på, hvad der er rigtigt og forkert, så jeg kan godt forstå, at de har behov for at støtte sig til noget, hvor det står sort på hvidt. Danmark har været et kristent land i 1000 år, og for de fleste danskere, har man også læst Biblen meget bogstaveligt engang. På den måde, kan man sige, at Danmark har haft 1000 år til at følge med tiden, kontra Cambodja, der først nu er begyndt at læse de 2000 år gamle skrifter.

Når jeg oplever, at Biblen læses sort på hvidt, bliver deres handlinger og tro ligeså. Der er faste ritualer, som f.eks. bordbøn før hvert eneste måltid. Når jeg har lavet morgenmad og spiser det med det samme, kan jeg godt mærke jeg engang imellem får et blik, som siger noget i retning af ”har du ikke glemt noget…?”. Ud over bønner, som de i øvrigt beder højt - meget højt -, er der endnu et ritual, hver dag, hvor de tilbeder Gud og Jesus. Det gøres hver dag eller aften, for de kristnes overbevisning om dette er, at hvis ikke de tilbeder Gud hver dag, tilbeder de Satan og kommer i Helvede. Jeg ved ikke om jeg egentlig tror på Satan eller Helvede, så da jeg forsigtigt spurgte præsten om, hvem han mener kommer i Helvede, var svaret ganske kort. Den, som ikke tilbeder Gud hver dag. For at komme et spadestik dybere i deres tro, spurgte jeg endnu engang: hvis jeg ikke tilbeder Gud hver dag, kommer jeg så i Helvede - selvom jeg både er døbt, konfirmeret, og oven i købet gerne selv vil være præst? Og kommer hele Cambodjas nation i Helvede, fordi der er et flertal af buddhister? Jeg kunne godt se, hvordan han funderede en smule over mine spørgsmål, men svaret var blot det samme. Hvis ikke du tilbeder Gud hver dag, tilbeder du Satan og kommer i Helvede. 

En gruppe præster, der beder for Cambodja. I videoen kan det ses og høres hvordan det foregår

Jeg kan godt forstå, at de vil omvende så mange som muligt, når det er med dén indstilling de har til kristendommen og det evige liv. For netop det at omvende mennesker og sprede evangelierne, går de meget op i. Det er interessant at høre, hvordan de prøver at omvende deres familier, der har været buddhister hele livet, til pludselig at få en åbenbaring om, at det er ”bedst” at være kristen. Selve missionsarbejdet, som de kristne også laver, tager jeg markant afstand fra. Jeg mener ikke det rette formål er at overbevise andre om, at kristendommen er det bedste og vigtigste, hvis buddhismen giver bedst mening for andre mennesker. Vi kan fortælle hvad det gør for os at tro på Gud og Jesus, men så må det være op til modtageren at vurdere om det giver mening for dem. En del af det kristne fællesskab i Preah Sdach er, at eleverne på kollegiet bliver undervist i at kunne undervise børn i Bibelkundskab. Børn fra buddhistiske familier. Jeg vil ikke blande mig i deres tro og gøremål, men det er netop ét af punkterne, hvor kulturerne er meget forskellige.  

Hvem er mest troende?
Jeg kunne være tilbøjelig til at svare, at cambodjanerne er de mest troende. Men hvordan gør man det op? Er det, fordi de læser Biblens ord for ord og følger ritualer? Eller, fordi jeg læser Biblens ord som et bagvedliggende budskab og fortolker på det, så det giver mening for mig - og ikke følger faste ritualer i min dagligdag? I bund og grund mener jeg ikke, man kan gøre troen op. Jeg synes der er forkert at sige, at de cambodjanske kristne tror mere på Gud, end jeg gør, bare fordi vi har forskellige måder at leve efter vores tro på. Jeg tror på, at alle mennesker har brug for at tro på noget. Et eller andet, man ikke selv kan forklare, men som man nødvendigvis heller ikke behøver at kunne forklare. Om man har brug for at støtte sig til konkrete ord, tænker jeg må være op den enkelte at vurdere. Så når jeg bliver spurgt ”er cambodjanerne ikke meget troende?” vil jeg sige, at det er de muligvis. Det synes jeg ikke er min opgave at vurdere. Jeg kan fortælle om, hvordan de tror på Gud og hvorfor de netop tror på Gud og Jesus, men spørgsmålet om hvorvidt man er troende eller ej, må kun dig selv vide…

Ny inputs til troen

Når to forskellige kristne kulturer mødes vil der være sammenstød, men der vil også opstå nye perspektiver. I begyndelsen af mit ophold i Cambodja, faldt jeg i snak med to unge mennesker, der begge studerer i Phnom Penh. De har været kristne i omtrent 4 år. Vi snakkede om Gud og deres vej til kristendommen. Jeg fortalte, at jeg tror på, at Gud er i os alle. At vi alle sammen har Guds lys, fred og kærlighed inden i os, så på den måde vil Gud altid være med os. Det havde de ikke hørt eller læst om før, så det gav stof til eftertanke og refleksion hos dem. Ligeledes lærer eleverne i Preah Sdach mig, hvordan vi nogle gange bare må stole på Gud, når tingene kan føles svære. Ikke sagt med, at vi ikke skal tage ansvar, men blot at stole på det bedste sker for os, og, at nogen passer på os eller holder hånden over os. Jeg synes det er vildt interessant, hvordan vi lærer meget af hinanden. Jeg håber, at mine overvejelser giver mening for nogen hernede, ligeledes, at nogle af deres giver mening for mig.

Tak, fordi du læste med.