Førstehåndsindtryk

Jeg er landet i Cambodja og har været i Phnom Penh i godt og vel en uge. Den lange flyvetur er gået som forventet uden aflyste fly eller ændrede afgange.

Den første bemærkning, da jeg ramte Cambodjas jord, var varmen! At gå fra den kølige lufthavn og ud på gaden, var som at træde ind i en sauna. Når det tordner hjemme i Danmark bliver luften tæt og lummer - det er samme oplevelse jeg har herude, blot lige 10-15 grader varmere og en lidt højere luftfugtighed… Temperaturen, der ligger på ca. 32 grader og dagen og 26 grader om natten kræver aircondition eller en blæser for at kunne holde det ud. 

Da jeg gik ud af lufthavnen blev jeg straks mødt af en mand, der tilbød en ”tuk-tuk”. Det er altså Cambodjanernes måde at transportere sig på, gennem kortere afstande. En lille overbygget motorcykel med plads til 3, meeen er man en familie på 5 så klemmer man sig ind og sidder oven på hinanden. Et tilbud om en tuk-tuk er en konstant frase, som jeg hører hver eneste gang jeg begiver mig ud på gaden. Alle vil sælge og de lokker med diverse metoder, i form af tilråb og piften, for at hive fat i mig. Det er lidt anstrengende i længden, men jeg vænner mig til det, og til at sige pænt nej tak. For jeg dør ikke af at bevæge mig 200 meter ned af gaden for at købe en vand. Jeg er jo ikke lavet af glas… Dette bringer mig videre til trafikken, som også er markant anderledes. Første taxatur fra lufthavnen og ud til mit Hostel bød på en chauffør, der både havde sin mobiltelefon i den ene hånd og et kort over Phnom Penh i den anden, mens han talte med sine kollegaer og skulle holde fokus på vejen. Det var noget af en oplevelse at se, hvor ustruktureret og regelfri trafikken er. Hvis man skal ned af en sidegade, og der ikke er plads, så skaber man det hurtigt og kører alligevel. I Danmark bliver hornet i bilen kun brugt sjældne gange, hvis der opstår en farlig situation, men hernede bruges hornet ligesom en ringeklokke på en cykel. Skal man overhale (hvad enten det er indenom eller ej), så dytter man lige så den foran- og rundtomkørende ved man skal forbi.

Tid til at lege turist og se Det Kongelige Palads

Kulturelle forskelle

En uge i Cambodja lyder måske ikke af så meget, men det er nok til at lægge mærke til mange kulturelle forskelle fra Danmark. For der er mange af dem! Blot det med, at man tager skoene af inden man går ind og stiller dem uden for døren er anderledes. En anden ting er berøring mellem mænd og kvinder i det offentlige rum. Normalt vil jeg give et fast håndtryk og hilse, men fordi der ikke er fysisk kontakt mellem kønnene hernede, så er håndtrykket udskiftet med samlede håndflader lige under næsen, de næste 3 måneder. Hvis der sågar skulle opstå en situation, hvor man giver hånd, så er det kun mændene, der gør det til hinanden. Når jeg kommer fra et land, hvor der (næsten) er ligestilling mellem mænd og kvinder, etnicitet og baggrund på alle fronter, er det meget overvældende at blive behandlet anderledes. Først og fremmest, fordi jeg er kvinde men også fordi jeg er fra vesten - hvilket jo også lyser langt ud af mig med min hud og ikke mindst mit hår! De mange nye indtryk har været og er stadig meget overvældende for mig. Jeg føler mig til tider rigtig langt væk hjemmefra og der kan ensomheden godt opstå, fordi alt herude er anderledes fra det jeg kender og er tryg ved. Heldigvis bor Anne Mette og Ernst, som arbejder for Danmission, lige rundt om hjørnet, og særligt Anne Mette har taget rigtig godt i mod mig og taget mig under vingerne. Det giver en tryghed.                                                                                

Når man kommer ud i verden på egen hånd, går det pludselig op for mig, hvor meget vi danskere lever som blommen i et æg. Har fået så stor taknemlighed på vores dejlige land og alle vores muligheder til at opnå, næsten, alt vi vil. Det kan cambodjanerne bare ikke hernede. Første forhindring er samfundsstyret og regeringen, der udadtil skal fremstå fin og mangfoldig men i bund og grund er gennemsyret af korruption. Denne korruption medfører markant forskel på rig og fattig og en stor mistillid til regeringen, som næsten føles helt uvirkelig, fordi det igen er så anderledes fra Danmark. Den almene borger må bruge hele sin opsparing, som i forvejen ikke er høj, på ”bare” at lære engelsk og få en uddannelse. Og hvis man har penge nok, så kan alt lykkes, men det har folket ikke…

En sidste forskel fra Danmark er selvfølgelig maden, som jeg ikke kan undgå at sige et par ord om. Hvis jeg blot siger ”ris”, har jeg næsten sagt alt. Ris morgen, middag og aften. Jeg nyder turistlivet i storbyen, hvor jeg lige nu undgår alt, hvad der minder om ris, for når jeg på mandag rykker til provinsen, så skal jeg nok få en masse ris. Ja, som fordommene siger, spiser man kun ris i Asien, og jeg kan til dels bekræfte dem. For de spiser selvfølgelig ikke kun ris. Nu er det begrænset hvor meget lokalt mad, jeg har kastet mig ud i, fordi min mave simpelthen siger STOP. Men jeg har da prøvet lidt cambodjanske retter og må sige, at de har hænderne godt skruet på i køkkenet! Der er så meget smag i maden (også selvom det er lidt stærkt for mig), og mange nye krydderier, som bare smager hammer godt. Og selvom der er over 30 grader uden for, så holder de sig ikke tilbage med at få varm suppe - det var nok ikke lige mit første forslag, men det fungerer og det smager godt!

Cambodjansk mad

Religionsdialog

Selvom den første uge er brugt på at vænne mig til et helt nyt land, så har jeg alligevel oplevet rigtig meget. Jeg har blandt andet været med til en workshop i religionsdialog, som observatør, fordi det meste foregik på khmer. Workshoppen var arrangeret af CLO (Continuing Learning Organization), som Danmission samarbejder med. Her var 10 kristne, 10 buddhister og 10 muslimer samlet om temaet ”hellighed”, og hvad det betyder for dem. Det var meget interessant at høre hvad de tre religioner tænker om netop dette emne, og særligt, fordi mange af tingene gik igen hos dem alle. Så selvom de lever vidt forskelligt og tror på hver deres sandhed, så var der alligevel noget, der kunne bringe dem sammen.

Individuel opgave om personlige oplevelser om "hellighed"

Som skrevet, skal jeg på mandag til provinsen, hvor det er slut med at lege turist og udnytte den luksus, der er i storbyen. Jeg rykker nemlig til Preah Sdach, hvor min undervisning og faste dagligdag venter. Og det glæder jeg mig til. Jeg glæder mig til at skabe en nogenlunde fast rutine, lære de studerende, præsten og søndagsskolelæreren at kende, og ikke mindst at få naturen tæt på.

Tak, fordi I læser med.